Hvad er spilleloven?

Hvad er spilleloven?

Hvad er spilleloven for en størrelse?

Det er jeg nok ikke den eneste, der har spurgt mig selv om. Det kan også være, du synes, det lyder som et tørt emne, men jeg synes det er vigtigt, at jeg sætter mig ind i, hvilken lovgivning, der passer på mig som spiller og ikke mindst passer på mine penge.

Spilleloven hører til under skattelovgivningen i Danmark. De, der opretholder spilleloven, er Spillemyndigheden, som er en underafdeling af Skatteministeriet.

Spilleloven giver alle danske spillere tryghed for:

  • Kreditkortoplysninger og andre betalingsoplysninger opbevares på en forsvarlig måde, så ingen kan få fat i dem.
  • Dit navn og dit cpr. nummer bevares også hemmeligt og beskyttet.

Dine penge er sikre.

Den måde, hvor med Spillemyndigheden kan garantere spillernes sikkerhed på er, at holde øje med spillestederne.

Alle spillesteder, det være sig bingohaller, casinoer, spillehaller osv. skal for at være godkendte i Danmark til at udbyde betalingsspil, opretholde en vis række krav, der er udspecificerede af Spillemyndigheden.

Kravene gælder både online og i fysiske lokationer, det der kaldes murstens casinoer.

Spillemyndigheden har i spilleloven opsat en række regler og krav til spillestederne, som alle skal være opfyldte, for at de kan få licens af Spillemyndigheden til at udbyde spil i Danmark.

Derfor skal vi som spillere altid se os rigtig godt for, inden vi går i gang med at spille. Hold øje med Spillemyndighedens logo, som kun gives til dem, der har opnået licensen.

Spillesteder, der har fået licens, bliver løbende vurderet og gennemcheckede for at sikre, at de til stadighed kan opretholde de krav om sikkerhed, der er sat for dem.

Spillemyndigheden sørger også for mange andre ting, i forbindelse med spil, udover at sørge for, at spillestederne har licens.  Blandt andet har Spillemyndigheden fokus på ludomani, som virkelig ikke er til at spøge med.

Der er mennesker, der er ramt af ludomani, der ender op med at miste deres job, deres familier og gå fra hus og hjem, fordi de har brugt hver en krone de ejede, på at spille. Det er en alvorlig sag og en alvorlig tilstand og heldigivs skal casinoer, der har licens, holde øje med deres spilleres brug, så de kan stoppe dem fra at miste for mange penge.

Men ud over det, har Spillemyndigheden oprettet en afdeling, der hedder ROFUS. Det står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. ROFUS er et tilbud til spillere, der er bevidste om, at de har et spilleproblem.

Det er et online register, hvor du som spiller, der oplever problemer med at styre spillet og dit pengeforbrug til det, kan registrere dig. Det betyder, at du ikke længere kan spille online og at du heller ikke kan spille på murstens casinoer i Danmark.

Styrken, som Spillemyndigheden lægger vægt på, er, at du ikke kan fortryde din registrering. Der er altså ingen vej tilbage, hvis du har tilmeldt dig. Du kan ikke sende en mail en uge senere, og sige, nu har du det bedre, og gerne vil spille igen. Der skal gå et helt år, før du kan søge om at blive slettet fra registeret.

Spillemyndigheden har altså flere kapper på, men hovedformålet er kun ét. Det er at beskytte os spillere. Og det må man konstatere, at de gør ret godt. Derfor – hold øje med logoet inden du begynder at spille, hvis du er i tvivl om, om du er kommet ind på en side, der er sikker at spille på.

Og et andet godt råd er: brug aldrig flere penge end du har råd til at miste.

Det er et klassisk, godt råd til alle spillere. Jeg gør selv det, at jeg har fastsat et beløb, jeg må spille bingo for hver måned. Vinder jeg, må jeg også bruge de penge. Men jeg tager aldrig flere penge i brug, end dem jeg oprindeligt havde fastsat. Det virker for mig.

Måske er der en anden metode, der virker bedre for dig. Men vigtigst af alt er det, at du overvejer, hvor meget du har lyst til at bruge, eller har råd til at spille for.

Stay safe – and play safe!

Klaus

Hvad er spilleloven?
5 (100%) 1 Stemme