Hvad er bingochat?

Hvad er bingochat?

Eftersom jeg stadig er ret så ny på bingo-banen, så var jeg heller ikke helt klar over, hvad jeg kunne forvente mig af bingochat.

Jeg er klar over, at bingochatten promoveres som noget helt særligt, og et sted man kan hygge sig med sine venner, men jeg var nu alligevel lidt skeptisk, for hvordan spiller du bingo og chatter rent praktisk?

Jeg havde set reklamer om bingochatten, jeg så billederne af chatværterne på Danske Spil Bingos hjemmeside, men jeg var ikke klar over, at det er en helt særlig kultur. Lidt ligesom at spille bingo i sportshallerne, hvor du kan sludre med sidemanden.

 

Hvordan skal du bruge bingochat funktionen?

Første gang jeg gik i gang med at spille bingo, lagde jeg selvfølgelig mærke til, at der til højre for mine bingoplader, var et felt, hvor der løbende tikkede små beskeder op. Hurtigt fandt jeg ud af, at det var chat-funktionen.

For mig, der ikke er så hurtigt til at duppe, har jeg brug for at slå ”automatisk dupning” funktionen til, inden jeg kan kaste mig over chatten. Det er ikke sikkert, at det samme gælder for jer derude. I må prøve jer frem.

Når man skriver på chatten, så er det både dit navn-alias og dit billede, hvis du altså har valgt et billede, der vises. Der er ingen der ved, hvem det er der gemmer sig, bag de sjove navne.

Hurtigt fandt jeg ud af, at folk er enormt søde og rare. De er der, nøjagtigt ligesom mig, for at hygge mig med mit bingospil, og så er det en dejlig sidegevinst, at man kan ”sludre” lidt med andre i samme situation.

Det er ikke fordi, det er de store emner, der diskuteres, men det er hyggelige kommentarer, og man kan mærke, at folk hepper på et særligt tal, de mangler.

Der bliver også sagt tillykke til de heldige vindere, når der er bingo. Man kan også tale om, hvilket bingospil man vil prøve, og hvilken jackpot, man vil gå efter. Det er ikke sådan, at der sættes grænser for, hvad man må tale om, bare man taler ordentligt til hinanden.

Bingochatten giver for mig et menneskeligt element, når jeg nu sidder alene bag skærmen og spiller bingo. Det er ganske enkelt bare rigtig hyggeligt.

Hav et hyggeligt spil bingo!

Klaus

Hvad er bingochat?
5 (100%) 1 Stemme