Betalingsbingo – lempning af spillemonopolet

Betalingsbingo – lempning af spillemonopolet

Så er der endelig gode nyheder for alle os, der elsker bingo! Om ganske kort tid kan vi nemlig glæde os over, at betalingsbingo bliver frigivet.

Det der endelig sker er, at spillemonopolet bliver lempet den 1. januar 2018!

Og jeg glæder mig i hvert fald. Men hvad betyder det, for os bingoelskere?

Jo, det betyder at lige nu, har vi kun en enkelt udbyder af betalingsbingo på nettet – og det er Danske Spil. Ved nytåret får Danske Spil altså kæmpe konkurrence, fordi alle, der har tilladelse fra den danske Spillemyndighed, kan tilbyde betalingsbingo.

Hvorfor har vi haft et monopol?

Men hvorfor har der overhovedet været et monopol på betalingsspil, kunne man jo spørge sig selv. Og det har der, fordi den danske stat har brugt betalingsspil til at optjene ekstra penge til at give til danske idrætsudøvere.

Danske Spil, som ejer alle afdelingerne:

  • Casino
  • Bingo
  • Lotto
  • Zezam
  • Skrabespil

er ejet af den danske stat. Tidligere, da man kun have fodboldspil, som man kunne tippe på, hed det Danske Tipsspil. Derfor hed de penge, der kom ud af spillene “tipsmidler”. Overskuddet gik til staten, som derefter fordelte pengene ud til de lokale sportsklubber.

I dag hedder overskuddet fra Danske Spil stadig tipsmidler, og gives til sportsklubber og idrætsudøvere på højt plan. Blandt andet får de sportsudøvere, der deltager i OL del i tipsmidlerne, således at de kan træne og repræsentere Danmark – og forhåbentligt tage medaljer med hjem, og gøre os alle stolte!

I 2012 blev spilleloven ændret i takt med at EU pressede på for ens regler i hele Europa, og derfor blev casinospil frigivet, således at andre end Danske Spil kunne udbyde casinospil som online spil til danske borgere.

De eneste spil, der er blevet tilbage til at blive lempet er bingo og Lotto. Lotto bliver fortsat kun udbudt gennem Danske Spil.

Hvem kommer med mere bingo?

Jeg ved det simpelthen ikke endnu. Det er det mest ærlige svar, jeg kan give. MEN, vi har jo lov til at spekulere – og til at håbe.

Der findes rigtig mange online spillesteder og casinoer i Danmark. Mange af dem, er rigtig gode til det de laver og sælger nogle fede oplevelser. Jeg kan da kun håbe på, at nogle af dem, har lyst til at lave nogle flotte bingospil til os.

Bingospillere er jo et loyalt folkefærd, har jeg fundet ud af under min egen “bingo-rejse”. Derfor tror jeg bestemt, at det kan betale sig for de online spillesteder, at lave spil til bingo-elskere landet over. Der findes mange tidligere bingosteder, som måske bliver genoplivet. For eksempel så findes der et populært casino, Maria Casino. Maria Casino har tidligere haft en sektion, der hed Maria Bingo. Det er jo oplagt, at den afdeling bliver genoplivet.

Bingoslottet, Bingosjov og Ballet Bingo er alle fantastiske spillesteder, der tidligere havde fokus på bingo. På grund af spillemonopolet, måtte de alle gå bort fra at udbyde betalingsbingo og “nøjes” med at have casinospil og de sjove spillemaskiner, som jeg også kan lide at spille på.

Jeg regner da klart med, at der kommer mere bingo fra deres side, ligeså snart de må.

Du kan være vis på, at jeg følger med i sagen og giver en melding, når jeg ved mere om betalingsbingo og hvor, vi kan spille henne.

Indtil da, kan du jo kigge mere på bloggen her, og finde ud af, hvor du ellers kan spille. Jeg kan klart anbefale at kaste dig over tv-bingo ved at melde dig ind i SIFAklubben.

Danske Spil Bingo giver dig masser af online-bingo ind til videre. Klik ind på deres hjemmeside og kom igang med at spille. Husk du kan spille gratis på demo-spillene, hvis du er ny – så du føler dig “klædt på” inden du kaster dig ud i de rigtige spil.

danske-spil-bingo-knap
Vind den helt store jackpot hos Danske Spil!

 

Rigtig god bingo-eftermiddag til jer alle der ude!

Klaus

Betalingsbingo – lempning af spillemonopolet
5 (100%) 3 Stemmer